Man når sine mål ved at formulere planer og programmer, som så udføres target for target. En person eller gruppe har dagligt og ugentligt noget, som skal gøres og det fører til fuldførte targets og programmer. Et værktøj, man kan bruge for at få udført sine programmer, færdiggjort sine planer og opnå sine mål, er slagplaner.

En ”slagplan” er defineret som: 

En liste over targets for den kommende dag eller uge, der fremmer den strategiske planlægning og styrer de umiddelbare aktiviteter og håndterer fejl, der hæmmer den.  

Nogle mennesker skriver bare ”slagplaner” som en række aktiviteter, de håber på at få lavet i løbet af den kommende dag eller uge. Det er fint og bedre end ingenting og giver da en vis orientering om ens handlinger. Faktisk vil en person, der ikke gør det, højst sandsynligt få lavet langt mindre, og føle sig en hel del mere jaget og fortravlet end den, der gør det. En velordnet planlægning af, hvad man har til hensigt at lave i løbet af den kommende dag eller uge, og så at få det gjort, er en fremragende måde at opnå produktion på. Men det er at bruge ”slagplanlægning” som et redskab på en absolut minimal måde. 

Lad os kigge på definitioner. Hvorfor kaldes det overhovedet en ”slagplan”? Det virker som et meget barskt militært udtryk at anvende i den administrative hverdag. Men det er et meget passende udtryk. 

En krig er noget, der sker over en lang tidsperiode. Alle tings skæbne afhænger af den. Et slag er noget, der sker inden for et kort tidsrum. Man kan tabe adskillige slag og alligevel vinde en krig. Derfor taler man egentlig om korte tidsrum, når man taler om en slagplan. 

Det rækker længere. Når man taler om en krig, taler man om en række begivenheder, som vil finde sted over en lang tidsperiode. Ikke én general – eller kaptajn for den sags skyld – har nogen sinde vundet en krig, medmindre han lavede en vis strategisk planlægning. Det ville vedrøre en generel krigsførelse eller en sektor af den. 

Her er vi ude i den store tænketank på højeste niveau. Den er fremsat i grove træk, har bestemte formål og finder anvendelse i toppen af Adminskalaen. 

Nedenunder strategisk planlægning har man den taktiske. For at udføre en strategisk plan skal man have planen over bevægelser og handlinger, der er nødvendige for at udføre den. Taktisk planlægning foregår normalt nede på organiseringstavlen i en hær og bruges normalt til at iværksætte strategisk planlægning. (En organiseringstavle er en tavle, som viser en organisations funktioner, dens pligter, handlingers rækkefølge og hvem, der har ansvaret). Taktisk planlægning kan gå ned til et punkt, der er så lavt som ”menig Joe skal holde sit maskingevær rettet imod trægruppe 10 og skyde, hvis noget bevæger sig der”. 

”Mellemlederniveauet” – regimentschefer og helt ned til korporalerne er inkluderet i dette udtryk – beskæftiger sig med iværksættelsen af strategisk planlægning. 

Det øverste planlægningsorgan frembringer en strategisk plan. Mellemlederne gør denne strategiske plan om til taktiske ordrer. Det gør de på en langsigtet og en kortsigtet basis. Når man når ned til den kortsigtede basis, har man slagplaner. 

En slagplan betyder derfor at forvandle strategisk planlægning til præcise, udførlige targets, som så bliver udført med hensyn til bevægelse og handling i den umiddelbare tidsperiode, der bliver arbejdet med. På den måde får man en situation, hvor en god strategisk plan, der er omformet til gode taktiske targets, som så bliver udført, resulterer i fremgang. Med et tilstrækkeligt antal af disse handlingsforløb, der er udført succesfuldt, vinder man krigen. 

Det skulle give dig en forståelse af, hvad en slagplan virkelig er. Det er listen over targets, der skal udføres i den umiddelbare, kortsigtede fremtid, som vil iværksætte og virkeliggøre en eller anden del af den strategiske plan. 

Man kan derved se, at ledelsen er bedst, når der er en strategisk plan, og når den i hvert fald er kendt ned til de taktiske planlæggeres niveau. Og taktiske planlæggere er ganske enkelt de mennesker, der omsætter strategiske planer til targets, som så bliver kendt af og udført fra mellemlederniveau og videre nedefter. Det er meget succesfuld ledelse, når det bliver gjort. 

Selvfølgelig afhænger enhver udviklings værdi af fornuften i den strategiske plan. 

Men den strategiske plan afhænger af, at der bliver skrevet programmer og projekter i targetform, som er mulige at udføre med de til rådighed værende ressourcer. 

Det, vi kalder for ”udførelse,” er i virkeligheden et udført target. Den person, der er i gang med at udføre dette target, er måske ikke bevidst om den overordnede strategiske plan, eller hvordan det passer ind i den. Der er dog særdeles dårlig ledelse, hvis ikke alle dens targets i en eller anden grad passer ind i den overordnede strategiske plan.

Når vi taler om koordinering, taler vi reelt om at tænke med eller konvertere en strategisk plan, så den bliver til den taktiske version – og så på de underliggende planer (ansvarsmæssigt i en organisation) koordinerer aktiviteterne hos dem, der skal lave de foreliggende, nødvendige ting, for at den kan gennemføres, således at alle er sporet i samme retning. 

Alt det her kommer ind under overskriften samordning. Eksempelvis kan det nævnes, at hvis man anbragte et antal mennesker i en stor hal med ansigterne vendt i forskellige retninger og så pludselig råbte til dem, at de skulle begynde at løbe, så ville de selvfølgelig støde ind i hinanden, og man ville få en komplet forvirring. Det er det billede, man får, når strategisk planlægning ikke omdannes til gnidningsløs taktisk planlægning og ikke bliver udført inden for disse rammer. Disse mennesker, der løber rundt i denne hal, kunne have meget travlt, endog blive hektiske, og man kunne sige, at de var i gang med arbejdet og producerede, men det ville sandelig være en meget stor løgn. Deres handlinger er ikke koordinerede. Hvis vi nu tog disse selv samme mennesker i den selv samme hal og fik dem til at gøre noget nyttigt såsom at gøre rent i hallen, så havde vi at gøre med specifikke handlinger hos specifikke individer, som beskæftiger sig med koste og svabere – hvem får fat i dem, hvem tømmer skraldebøtterne og så videre. Den strategiske plan i form af ”Gør hallen klar til kongressen” omdannes til en taktisk plan, som angiver præcist, hvem der gør hvad og hvor. Det ville være den taktiske plan. Resultatet ville være en ren hal, der var klar til kongressen. 

Men ”Rengør hallen til kongressen” kan ved simpel inspektion ses som at være noget, der kun ville være en lille del af en generel strategisk plan. Med andre ord skal selve den strategiske plan inddeles i mindre områder. 

Man vil derfor se, at lederen af organisationen har en slagplan, som indeholder et antal delelementer, der efterhånden bliver videregivet til mellemlederne. De vil derpå skrive deres slagplaner, som vil være langt mere specifikke, for hvert af deres egne områder. På den måde har vi en gradientskala, hvor den store generelle plan bliver opdelt i små dele, og de små dele bliver yderligere opdelt. 

Prøven på alt det her er, om det resulterer i værdifulde resultater, der fremmer den generelle overordnede strategiske plan, eller ej. 

Hvis du forstår alt det ovenstående, så vil du kunne mestre koordineringens enkelte bestanddele. 

Gennemførlighed indgår i en sådan planlægning. Den afhænger af de tilgængelige ressourcer. Derfor skal en vis mængde targets og slagplaner inkludere organisatorisk planlægning og targets og slagplaner for en organisation, der ekspanderer eller går i gang med store projekter, så organisationen hænger sammen, efterhånden som den ekspanderer. Man skriver ikke en slagplan på basis af ”Hvad skal jeg lave i morgen?” eller ”Hvad skal jeg lave i næste uge?” (hvilket er udmærket i sig selv og bedre end ingenting), men ud fra det overordnede spørgsmål: ”Hvilke præcise tiltag kræver det at udføre den strategiske plan, så jeg kan opnå de præcise resultater, der er nødvendige på dette trin af den strategiske plan, inden for rammerne af de givne ressourcer?” Så ville man have slagplanen for den næste dag eller den næste uge. 

Der er en ting, man skal passe på, når man laver slagplaner. Man kan skrive en hel del targets, som har lidt eller ingenting at gøre med den strategiske plan, og som holder folk frygteligt beskæftigede, og som ikke gennemfører nogen del af den overordnede strategiske plan. Derfor kan en slagplan blive en belastning, eftersom den ikke fremmer nogen samlet strategisk plan og ikke opnår noget taktisk mål. 

Så hvad er en ”slagplan”? Det er de udførlige targets i skriftlig form, som gennemfører en ønskelig del af en samlet strategisk plan. 

Forståelsen og kompetent brug af at lave targets i slagplaner er vigtig for det samlede resultat, som hæver produktion, indkomst, levering eller alt andet, som er et ønskeligt slutprodukt. 

Testen på en leder er, om han er dygtig til at lave slagplaner eller ej, og om han får sine slagplaner udført. Det er et værktøj, som kan anvendes af enhver inden for alle områder og til enhver aktivitet.