Toneskalaen – et vitalt stykke værktøj i mange af de aspekter, der i tilværelsen involverer éns medmennesker – er en skala, som viser de følelsesmæssige toner, en person kan opleve. Med ”tone” menes den øjeblikkelige eller vedvarende følelsesmæssige tilstand, som en person er i. Denne gradvise skala viser emotioner såsom frygt, vrede, sorg, entusiasme m.m., som folk oplever.

Er man god til at bruge skalaen, vil man både kunne forudsige og forstå menneskelig opførsel i alle dens manifestationer.

Denne Toneskala markerer livets nedadgående spiral fra fuld livskraft og bevidsthed gennem halv livskraft og den halve bevidsthed ned til død.

Ved forskellige udregninger af livsenergien, ved observation og ved test, er denne Toneskala i stand til at give adfærdsniveauer, efterhånden som livet går på hæld.

Disse forskellige niveauer er fælles for alle mennesker.

Når et menneske er næsten dødt, kan det siges at være på kronisk apati. Det opfører sig også på en bestemt måde over for andre ting. Dette er 0,1 på Toneskalaen.

Når et menneske er kronisk på sorg over sine tab, så er det på sorg. Og et menneske opfører sig på bestemte måder over for mange ting. Dette er 0,5 på toneskalaen.

Når et menneske endnu ikke er så langt nede som sorg, men er klar over, at tab truer, eller personen – på grund af tidligere tab – er kronisk fikseret på dette niveau, kan man sige, at det er på frygt. Dette er omkring 1,1 på skalaen.

Et menneske, som kæmper imod truende tab, er på vrede. Og det udviser andre sider af adfærd. Dette er 1,5.

Personen, som blot har mistanke om et muligt tab, eller som er blevet fastlåst på dette niveau, er fortørnet. Man kan sige, at vedkommende er på antagonisme. Dette er 2,0 på Toneskalaen.

Over antagonisme er personens forfatning ikke så god, at han er entusiastisk, men heller ikke så dårlig, at han er fortørnet. Nogle af hans mål er blevet forpurrede, og han kan ikke umiddelbart finde andre. Han er i kedsomhed eller 2,5 på Toneskalaen.

På 3,0 har personen et konservativt, et forsigtigt livssyn, men han når sine mål.

Ved 4,0 er vedkommende entusiastisk, glad og livskraftig.

Meget få mennesker er fødte 4,0’ere. Et næstekærligt gennemsnit ligger sandsynligvis omkring 2,8.

Du har set skalaen i funktion før nu. Har du nogen sinde set et barn, der prøver på at skaffe sig, skal vi sige en enkrone? Til at begynde med er det glad. Barnet ønsker ganske enkelt en enkrone. Hvis barnet afvises, vil det begynde at forklare, hvorfor det behøver den. Hvis det ikke lykkes barnet at få den, og det ikke har et stærkt ønske om at få den, bliver det ligeglad og går sin vej. Men hvis barnet har et stærkt ønske om at få den, så bliver det antagonistisk mht. den. Derefter bliver barnet vredt. Derefter, hvis det ikke virker, vil barnet måske lyve om, hvorfor det behøver den. Virker det heller ikke, gribes barnet af sorg. Og hvis barnet stadig ikke får noget ud af det, synker det ned på apati og siger, at det slet ikke vil have den. Dette er nægtelse.

Et barn, der trues af fare, ryger også ned ad skalaen. Til at begynde med er barnet ikke klar over, at faren er rettet imod det, og det er ret muntert. Nu begynder faren – lad os sige, det er en hund – at nærme sig. Barnet ser faren, men tror stadig ikke, at faren gælder det, og barnet fortsætter med det, det er ved. Men barnets legetøj ”keder” det for øjeblikket. Barnet er en smule ængsteligt og usikkert. Så kommer hunden nærmere. Barnet bliver ”fortørnet” over for den eller viser nogen antagonisme. Hunden kommer stadig nærmere. Barnet bliver vredt og prøver på at gøre hunden fortræd. Hunden kommer stadig nærmere og er mere truende. Barnet bliver bange. Nytteløs frygt, barnet græder. Hvis hunden fortsætter med at true det, kan barnet blive apatisk og bare vente på at blive bidt.

Genstande, dyr eller mennesker, som fremmer overlevelse, bringer personen ned ad Toneskalaen, når de bliver utilgængelige.

Genstande, dyr eller mennesker, som truer overlevelse, vil, alt mens de nærmer sig personen, bringe ham ned ad Toneskalaen.

Denne skala har et kronisk eller akut aspekt. Et menneske kan blive bragt ned ad Toneskalaen til et lavt niveau i ti minutter og så komme op igen. Eller det kan bringes ned ad den i ti år og ikke komme op igen.

Et menneske, som har haft for mange tab, for megen smerte, vil være tilbøjeligt til at blive fastlåst på et eller andet lavt niveau på skalaen og forblive der uden større bevægelighed. Dets generelle og almindelige adfærd vil så ligge på det niveau af Toneskalaen.

Præcis som et 0,5-øjeblik af sorg kan få et barn til at handle i overensstemmelse med sorg-området et kort stykke tid, således kan en fastlåsning på 0,5 få et menneske til at optræde som 0,5 over for de fleste ting i dets liv.

Adfærd kan være forbigående eller fastlåst.