Stoffer og medikamenter er i bund og grund gift. Mængden, de indtages i, bestemmer virkningen. En lille mængde virker stimulerende (øger aktivitet). En større mængde virker som et beroligende middel (gør en mere sløv). En endnu større mængde virker som gift og kan slå én ihjel. 

Det gælder ethvert stof eller medikament. Der skal en forskellig mængde til for hver af dem. 

Koffein er et medikament, så kaffe er et eksempel. Et hundrede kopper kaffe ville sandsynligvis dræbe en person. Ti kopper ville sikkert få ham til at falde i søvn. To eller tre kopper stimulerer. Det er et meget udbredt medikament. Det er ikke særlig skadeligt, da der skal så meget af det til, før det øver en virkning. Så det er kendt som en stimulans. 

Arsenik er kendt som en gift. Alligevel virker en meget lille mængde arsenik stimulerende, mens en lidt større dosis får én til at falde i søvn, og nogle få milligram slår én ihjel. 

Men der er mange stoffer og medikamenter, som har en anden virkning: de påvirker sindet direkte. 

For at forstå de mentale virkninger af stoffer og medikamenter er det nødvendigt at vide noget om, hvad sindet er. Sindet er ikke en hjerne. Det er en persons samlede registreringer af tanker, konklusioner, beslutninger, observationer og sanseindtryk igennem hele hans tilværelse. I Scientologi er det blevet opdaget, at sindet er et kommunikations- og kontrolsystem mellem en thetan og hans omgivelser. Med thetan menes personen selv, det åndelige væsen – ikke hans krop, hans navn, det fysiske univers, hans sind, eller noget som helst andet.

Den mest åbenlyse del af sindet er genkendelig for enhver, der ikke er i en alvorlig tilstand. Dette er de mentale indtryksbilleder. 

Der er forskellige fænomener forbundet med den størrelse, der kaldes sindet. Nogle mennesker ser kun mørke, når de lukker øjnene, andre ser billeder. 

Sindet er et kommunikations- og kontrolsystem mellem en thetan og hans omgivelser. Sindet er ikke en hjerne.

Thetanen modtager forskellige indtryk, herunder direkte synsindtryk af det fysiske univers, gennem det kommunikationssystem, der kaldes sindet. Desuden modtager han indtryk fra tidligere aktiviteter, og, som det vigtigste, gør han sig forestillinger om fortiden og om fremtiden, uafhængigt af umiddelbart tilstedeværende påvirkninger. 

Ud over de fysiske faktorer, der gør sig gældende, bibeholder en person, som har taget stoffer eller medikamenter, mentale indtryksbilleder af disse stoffer eller medikamenter og deres virkning. Mentale indtryksbilleder er tredimensionelle farvebilleder med lyd, lugt og alle andre sanseindtryk plus personens konklusioner og overvejelser. De er mentale kopier af éns sanseindtryk engang i fortiden, selvom de i tilfælde af ubevidsthed eller nedsat bevidsthed eksisterer under personens bevidsthedsniveau. En person, som for eksempel har taget LSD, bibeholder ”billeder” fra oplevelsen i sit sind. Billederne er fuldkomne registreringer med synsindtryk, fysiske fornemmelser, lugte, lyde osv. af, hvad der foregik, mens personen var under påvirkning af LSD. 

Lad os sige, at en person tog LSD en dag, mens han var på en markedsplads med nogle venner, og dagens oplevelser indeholdt både kvalmefornemmelse og svimmelhed, at han kom i klammeri med en ven, sørgmodighed og senere følte han sig også meget træt. Han ville have mentale indtryksbilleder af hele denne hændelse. 

Hvis hans omgivelser senere ligner den tidligere hændelse tilstrækkeligt, kan han opleve en reaktivering af denne hændelse. Det kan gøre, at han får kvalme, føler sig svimmel eller trist og føler sig meget træt – uden at han ved hvorfor. Dette kendes som restimulering af fortiden. 

Den slags mentale indtryksbilleder kan også blive reaktiveret af rester af stoffer og medikamenter, da tilstedeværelsen af disse i kroppens væv kan simulere de tidligere oplevelser. 

I eksemplet ovenfor med personen, der tog LSD, kan resterne af stoffet, som stadig findes i hans kropsvæv, senere – måske år efter – forårsage en restimulering af den LSD-oplevelse. De mentale indtryksbilleder bliver reaktiverede, og han oplever den samme følelse af kvalme, svimmelhed og træthed og af at føle sig trist til mode. Han ved ikke hvorfor. Han ville måske også fornemme mentale indtryksbilleder af de personer, han var sammen med, og de medfølgende synsindtryk, lyde og lugte. 

Dette er eksempler på, hvordan tidligere brug af stoffer indvirker på sindet. Imidlertid udøver den nuværende brug af stoffer eller medikamenter en lignende og mere direkte virkning på sindet.

Når en person tager stoffer som marihuana, peyote, opium, morfin eller heroin, kan mentale indtryksbilleder fra tidligere gange, han tog stoffer, ”tænde” eller blive restimuleret, uden at personen er bevidst om det og få ham til at opfatte noget andet end det, der faktisk foregår. 

Selvom han tilsyneladende befinder sig i det samme rum og gør de samme ting som dig, er den person, der er påvirket af stoffer, i virkeligheden kun delvist til stede, fordi han delvist befinder sig i nogle fortidige hændelser. 

Han er der tilsyneladende. Men i virkeligheden er han ikke helt ”på linje” med nutiden. 

Det, der foregår ud fra en rationel iagttagelse, er ikke, hvad der foregår set med hans øjne.

Således forstår han ikke, hvad der bliver sagt, men prøver at passe det ind i sin sammenstykkede virkelighed, der er bygget op af forskellige bestanddele. For at få dem til at passe ind, må han ændre på dem. 

Stoffer og medikamenter påvirker sindet ved at reaktivere hændelser fra en persons fortid, uden at han er bevidst om det.

Dette kan forvrænge stofbrugerens opfattelse af, hvad der sker omkring ham.

Resultatet er, at personens handlinger kan virke meget underlige eller ufornuftige.

For eksempel er en, der bruger stoffer, måske sikker på, at han hjælper én med at reparere et gulv, men i virkeligheden forhindrer han den proces, der faktisk er i gang, som er at gøre gulvet rent. Så når han ”hjælper en” med at moppe gulvet, skaber han kaos i aktiviteten. Eftersom han reparerer gulvet, vil anmodningen ”giv mig moppen” blive omfortolket som ”ræk mig hammeren”. Men håndtaget på moppen er længere end et hammerskaft, så spanden vælter. 

Dette kan forekomme i en mild grad, hvor man ser, at personen af og til laver fejl, og det kan være så alvorligt som totalt vanvid, hvor de begivenheder, der er selvfølgelige for ham, er fuldstændigt anderledes end dem, der er selvfølgelige for alle andre – og alle grader derimellem. 

Det er ikke fordi, han ikke ved, hvad der foregår. Det er, fordi han opfatter, at der foregår noget andet end de nuværende begivenheder.

Derfor opfatter han andre som dumme, urimelige eller vanvittige. Da deres handlinger og ordrer ikke er i overensstemmelse med det, som han åbenlyst ser er i gang, så er ”de” ikke fornuftige. Eksempel: En gruppe flytter møbler. For alle på nær én er de blot i gang med at flytte møbler. Denne ene opfatter sig selv i færd med at ”flytte geometriske former ind i en sky”. Derfor laver denne ene ”fejl”. Da gruppen ikke kan se ind i ham og kun ser én som dem selv, kan de ikke regne ud, hvorfor han ”forkludrer tingene i den grad”.

Således befinder folk, der bruger stoffer eller er sindssyge, sig helt eller delvist på et tilsyneladende andet tidsspor af ”nutids”-begivenheder. 

Et stof eller medikament tages måske for at få personen væk fra en uudholdelig nutid eller for at gøre ham fuldstændigt bevidstløs. 

Nogle personer vender ikke fuldstændigt tilbage til nutiden bagefter. 

En thetan kan også undslippe en uudholdelig nutid ved at falde ind i fortiden, selv uden stoffer. 

Den sindssyge og den, der bruger stoffer eller medikamenter, har det til fælles, at de i større eller mindre grad ikke er vendt tilbage til nutiden. Derfor tror de, at de kører på et andet tidsspor, end de gør.  

Dette er kendsgerningerne bag besynderlig menneskelig opførsel. 

Da det, der foregår, ifølge en sådan persons opfattelse og subjektive realitet i større eller mindre grad afviger fra andres objektive realitet, forvirrer en sådan person omgivelserne og forstyrrer harmonien i enhver gruppe – fra familien til forretningen og nationen.

Vi har alle kendt en sådan person, så det er ikke ualmindeligt i den nuværende civilisation. Den pludselige bemærkning, der ikke giver nogen mening, fuldstændig uden forbindelse med, hvad der tales om; det tomme blik, når der gives en ordre eller fremsættes en bemærkning – bag disse ligger en hel indbildt verden, som bliver rystet af vores forsøg på at få noget gjort i nutiden. 

Således rækker eftervirkningerne af stoffer og medikamenter langt ud over deres umiddelbare virkning og berører dermed ofte mange andre end brugeren. Følgerne kan være meget skadelige. Dette gælder ikke kun narkotika, men også lægeordinerede medikamenter, som er beregnet på at hjælpe folk.